De to danske plakat brands Dialægt og Citatplakat har siden 2015 været hinandens største konkurrenter, men plakat-krigen er nu slut. De to brands har slået sig sammen og fusioneret til én samlet virksomhed. Det fortæller de to firmaer i en fælles pressemeddelelse.

Fusionen kom i stand efter Citatplakats deltagelse i torsdagens afsnit af Løvens Hule på DR1. Her tilbød de to løver, Jesper Buch og Jan Lehrmann, at investere i alt 1,2 millioner kr. i Citatplakat, men på én betingelse: Citatplakat skulle fusionere med deres største konkurrent, det aarhusianske plakatbrand Dialægt.

De to løver er allerede en del af ejerkredsen i Dialægt, som deltog i Løvens Hule sidste år. Her investerede Jesper Buch og Jan Lehrmann 1,2 millioner kr. for 20% af virksomheden. En fusion mellem de to virksomheder var derfor nødvendig, hvis
Citatplakat skulle have en investering med hjem fra de de to investor-løver.

“Hvis vi laver en fusion, så kan det her blive en forretning med en trecifret millionomsætning” – Jesper Buch

Kort efter optagelserne til Løvens Hule mødtes de fire founders af Dialægt og Citatplakat sammen med de to løver for at se på, om man kunne blive enige om en fusion af de to virksomheder. Jesper Buch udtrykker klart motivationen som ligger til grund for en sammenlægning af de to virksomheder: “Hvis vi laver en fusion og fortsætter samlet vækst, så kan det her på få år blive en forretning, der omsætter for et trecifret millionbeløb” .

“Stifterne (Oliver, Kasper, Andreas og Nikolaj) supplerer hinanden vildt godt både menneskeligt og på kompetencer. Synergierne og stordriftsfordelene blev derfor ret hurtigt tydelige for os alle sammen ”. Udtaler Jan Lehrmann.

Det stod da også hurtigt klart, at dette var et match made in heaven

“I starten skulle vi lige se hinanden an, men den lidt akavede stemning forsvandt hurtigt, og vi kunne mærke, at vi alle fire havde en rigtig god kemi sammen. Vores forretninger mindede utrolig meget om hinanden, og det hele klikkede bare.” udtaler Nikolaj Lykke Viborg, den ene halvdel af founderteamet i Dialægt.

“Efter et par flasker rødvin hjemme hos Jesper (red. Jesper Buch) røg vi videre i byen, og her blev de første store planer for fremtiden allerede lagt.” griner Kasper Laursen.

Med fusionen af de to plakatbrands kommer Dialægt/Citatplakat ApS op på en årlig omsætning på et tocifret millionbeløb, mere end 150.000 følgere på de sociale medier og bliver Danmarks førende indenfor sjove plakater og kort.

Dialægt-brandet vil forsætte som særskilt koncept på www.dialaegt.dk og en samlet webshop og B2B portal vil være at finde på www.citatplakat.dk. Det er første gang nogensinde i den danske udgave af Løvens Hule, at to deltagende
cases har fusioneret.

Klik her for at finde masser af plakater fra citatplakat

Og klik her for at finde plakater fra Dialægt
Fra venstre: Jan Lehrmann, Nikolaj Lykke Viborg, Kasper Laursen og Jesper Buch